For the first time in our “American history” both Torben and I had to work over the schools' Easter holidays, med undtagelse af min ugentlige fridag om Torsdagen, and Torben's work team compulsory public holiday on Friday which meant, at Trine, Mette and Sarah were forced to take on their own projects / playdates / Entertainment.
Torsdag havde jeg således lovet dem en udflugt til Washington Zoo, da vejret lovede godt. Jeg tror aldrig man kan hverken blive for gammel eller træt af en Zoo, og Washington Zoo fik jo en Panda baby sidste efterår, som vi ikke havde set endnu.
For veninde hyggens skyld havde vi inviteret Sarah’s veninde fra karate: Mia med, samt hendes søster Katie, som er veninde med både Trine og Mette.
Hvad vi ikke lige havde taget højde for var, at ikke alene var min fridag i påskeferien, men den var også den eneste dag i påskeferien hvor vejrguderne lovede høj solskin med temp. På 22 grader!
Så det betød, at vi bestemt ikke var de eneste der havde fået denne geniale ide, at køre til Washington Zoo!
Da vi kommer ind på Conneticut Ave, flytter bilen sig faktisk ikke mere. Og da vi 45 min. Senere endelig når frem til indkørslen af Washington Zoo, er der et stort skilt med : “parkerings plads fuld”! Alle de omkring liggende og tilstødende veje rundt om Zoo må man kun parkere 2 timer ad gangen, så vi ville være nød til at køre mindst 2 miles længere ud, for at finde et parkerings hus, hvilket jeg ikk lige havde lyst til. Så der sad jeg med 5 meget skuffede tøser, som ikke havde lyst til at køre helevejen tilbage til Frederick igen.
Efter en hurtig brainstorm med ideer som Kirsebær træerne i DC, et museums besøg, en hike på Sugarloaf Mountain, eller et besøg til Georgetown Cup Cakes, blev der fælles enighed om cup kagerne.
Så istedet for en oplevelse med aber og panda bjørne, blev det til en solskins rig oplevelse for vores smagsløg i form a frokost på Subway, og Georgetowns TV berømte Cup Cakes til dessert, plus en box med hjem til resten af familien.
Vi tog os også tid til lidt sightseeing i Georgetown, og pigerne sagde enstemmigt, at det trods alt blev en god dag.
