Torsdag var Sarah’s store dag hvor hun endelig skulle testes for det røde bælte hos Kreimers karate. Det var en meget spændt Sarah som skulle afsted og som har glædet sig de sidste 3 uger fra vi modtag papirerne om at hun var klar til prøven. Testen tog en times tid. Det var hendes far som var instruktør og skolens indehaver som var dommer.
For Sarah betyder det så også at hun rykker på i på det “højeste” niveau og fremtidig skal være på samme hold som Trine, Mette og Torben. Hun har desuden fået 3 nye våben hun nu skal til at mestre, så hun går en spændende tid i møde med nye udfordringer som forhåbentlig også for hende til slut afsluttes med det sorte bælte.
Sarah’s oprykning er også en dag Torben har set frem til længe. Det faktum at alle børn nu er i samme klasse som ham betyder mere frihed, samt at vi nu kun skal til karate tirsdag og torsdag fra 8:00 -9:00. Trine og Torben har en ekstra time om torsdagen for de sorte bælter, men sammenhold med tidligere år hvor han var til karate mandag og onsdag med Sarah, samt tirsdag og torsdag med Trine og Mette bliver dette en stor lettelse.
Lise er også kommet tilbage til Kreimers karate og klarer sig også godt selvom hun føler hun har glemt en del fra at have været væk i 6 måneder, men det skal nok hurtig komme tilbage, så forhåbentlig vil hele familien snart være på samme hold og i samme klasse på samme tid. Lise har det lilla bælte, hvilket var samme farve som Sarah frem til hun idag var til prøve.